Hvad er forskellen på et hovedtøj og en trense?
Table of Contents:
- Hvad er forskellen på et hovedtøj og en trense?
- Hvad str er Cob?
- Hvad hedder hovedtøj til heste?
- Hvorfor Krydsnæsebånd?
- Hvilket hovedtøj?
- Hvad gør et hannoveransk næsebånd?
- Hvad er tilbagetræk på en trense?
Hvad er forskellen på et hovedtøj og en trense?
Trensen - eller
hovedtøjet, som det også kaldes – findes i flere forskellige modeller. De er udformede efter de forskellige behov fra disciplin til disciplin. De fleste
trenser er fremstillet i læder, men der findes også nogle som er lavet i kunstlæder eller sågar i plastic.
Hvad str er Cob?
| Trense | Sadelgjord |
---|
Kat. 1 | cob | 45/110 |
juniorhest | cob | 55/120 |
hest ca. 165 cm. | full | 65/130 |
hest ca. 170 cm | full | 75/140 |
Hvad hedder hovedtøj til heste?
En grime er et
hovedtøj til en
hest, oftest lavet af nylon eller læder. En grime har en
hest ofte på hele dagen, i modsætning til trenser, som kun bruges ved ridning, eller lign. håndtering af
hesten. I grimen kan man sætte et trækketov, hvis man skal gå med
hesten.
Hvorfor Krydsnæsebånd?
Ellers bruges
krydsnæsebåndet især inden for spring- og militarysporten, fordi det giver hesten bedre mulighed for at indånde ilt til musklerne i hårdt arbejde.
Hvilket hovedtøj?
Når man skal vælge
hovedtøj, er det vigtigt at forholde sig til,
hvilken hest den skal bruges til og for der er lidt forskel på en islænders hoved og en varmblods hoved. Derfor findes der trenser til forskellige hesteracer og ponyer.
Hvad gør et hannoveransk næsebånd?
Hannoveransk næserem: En
hannoveransk næserem,
er en næserem der sidder nede omkring mulen og dermed spændes ude omkring bidet. Denne type næserem anvendes ofte enten hos ungheste der har brug for støtte til ikke at åbne munden så meget, for herved at lære at finde ro omkring bidet.
Hvad er tilbagetræk på en trense?
Mange kombinerede og engelske næsebånd laves med
tilbagetræk. Tanken med dette er at skabe et blødere og mere jævnt tryk under hestens kæbe. Om det har nogen effekt må nok være op til den enkelte rytter at vurdere.