Hvordan får træerne vand?

Table of Contents:

1. Hvordan får træerne vand?
2. Hvordan får træet vand op til bladene?
3. Hvad lever et træ af?
4. Hvad sker der inde i grønkornene når den får CO2 lys og vand?
5. Hvordan er vandets kredsløb?
6. Kan træer optage vand gennem bladene?
7. Hvordan opstår klorofyl?
8. Hvor på bladene sidder spalteåbningerne?
9. Hvad bruges Vedkarrene til?
10. I hvilke celler og væv er der fotosyntese?
11. Hvad er en grønkorn?
12. Hvad er vandets biologiske kredsløb?

Hvordan får træerne vand?

Vandet optages gennem røddernes fine rodhår, som er tynde udvækster på de yderste forgreninger af rødderne. Rodhårene er 0,1-10 mm lange og giver tilsammen en meget stor overflade. Vandet trænger ind gennem rodhårenes tynde vægge ved diffusion og transporteres videre frem til ledningsstrenge i midten af rødderne.

Hvordan får træet vand op til bladene?

Inde i træet er der to systemer af meget tynde rør: vedkar og sikar. Vedkar er lange tynde celler, der tilsammen danner rør hele vejen op gennem træet. Rørene er så tynde, at et lille sug oppe fra bladene vil forplante sig hele vejen ned til rødderne, så de suger vand op fra jorden.

Hvad lever et træ af?

De lever af sollys, som de selv opfanger og pakker ned i det sukker, de skaber ved fotosyntesen. Sukkeret flytter de rundt til steder, hvor der skal bruges stof til opbygning af andre stoffer , eller hvor der skal bruges energi som drivkraft i livsprocesserne.

Hvad sker der inde i grønkornene når den får CO2 lys og vand?

Når det er lyst, optager de grønne blade CO2 fra luften. Inde i bladet bliver CO2 bundet sammen med vand og lavet om til sukkerstoffet glukose. Det omdanner træet til ved, grene, frugter, blade og rødder. På den måde bliver CO2 bundet inde i træet som kulstof.

Hvordan er vandets kredsløb?

Alt vand indgår i et stort kredsløb. Vand fra søer, have, floder, træer og jord fordamper og kommer op i atmosfæren, hvor det bliver til skyer og kommer tilbage som nedbør. Når det rammer jorden strømmer det enten tilbage til de frie vandmasser eller nedsiver til grundvandet.

Kan træer optage vand gennem bladene?

Der er flere måder, terrestriske planter kan optage miljøfremmede stoffer på. Der kan ske optag fra forurenet jord via rødderne eller optag fra luften igennem bladene. Planterne består i princippet af rødder, stængler, blade og frugter/blomster.

Hvordan opstår klorofyl?

Klorofyl er et kompliceret opbygget molekyle, det består af en porphyrinring med et magnesiumatom i midten, foruden det indgår der også en mængde af carbonatomer og brintatomer. På magnesiumatomet er der bundet 4 kvælstofatomer, og en del iltatomer, foruden det, har molekylet også en hydrofob hale – se model til højre.

Hvor på bladene sidder spalteåbningerne?

Spalteåbningerne kan findes på oversiden og/eller undersiden af planters blade eller nåle. Via spalteåbningerne diffunderer gasser fra og til den fugtige, indre overflade inde i bladet. Denne indre overflade er fraktallignende og har et areal, der er ca. 50 gange bladets ydre overflade.

Hvad bruges Vedkarrene til?

Planters blodårer kaldes ledningsstrenge, og de består ar 2 slags celler: Vedkar, der bringer vand og gødning op i planten. Den anden slags celler hedder sikar, der bringer sukker fra bladenes fotosyntese ned i stænglen og roden. Lidt ligesom arterier og venter i mennesket.

I hvilke celler og væv er der fotosyntese?

Fotosyntesen foregår inde i planternes grønne blade. Bladene består af celler. I mange af bladets celler er der små grønne korn. Dem kalder man grønkorn – og det er inde i dem, at fotosyntesen foregår.

Hvad er en grønkorn?

Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår. Kloroplasterne har deres eget DNA: cpDNA og meget tyder på, at de har været selvstændige organismer, meget lig cyanobakterierne, om end for meget længe siden.

Hvad er vandets biologiske kredsløb?

På vej ned, vil en del af vandet optages af planternes rødder og fordamper dermed tilbage op i atmosfæren, gennem planternes blade. Noget af vandet fordamper direkte fra jorden, inden det når at sive ned, og noget af vandet strømmer nedad jordoverfladen og ender ude i søer, åer eller havet.