Hvordan fungere de danske domstole?

Table of Contents:

1. Hvordan fungere de danske domstole?
2. Hvilke sager behandler skifteretten?
3. Hvad er Højesterets opgave?
4. Hvad er domstolenes opgave?
5. Hvordan er det danske retssystem bygget op?
6. Hvordan er magten fordelt i Danmark jf grundloven?
7. Hvad er et boudlæg?
8. Hvornår bliver man kontaktet af skifteretten?
9. Hvorfor har man opdelt domstolene i tre?
10. Hvad koster en sag i Højesteret?
11. Hvad er den dømmende magt?
12. Hvad gør den dømmende magt?
13. Hvad er et retssystem?

Hvordan fungere de danske domstole?

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængige af politiske interesser. Vi sikrer alle ret til en fair og lige behandling i det danske retssystem. Hvert år gennemfører Danmarks Domstole flere end 750.000 sager inden for områderne skifteret, fogedret, civilret, familieret, boligret og strafferet.

Hvilke sager behandler skifteretten?

Skifteretten behandler sager om dødsbo, gældssanering, konkurser, deling af fælles formue og meget andet. Skifteretten tager sig af sager, hvor pengebeløb eller værdier skal skifte ejer uden at blive købt. Det kan fx være hvis en person er død, hvis et ægtepar skal skilles, eller hvis en virksomhed går konkurs.

Hvad er Højesterets opgave?

Højesteret er landets øverste domstol og har til opgave at afklare retstilstanden og sørge for ensretning i straffene. Højesteret tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet - det bliver endeligt afgjort i landsretten. Derimod kan Højesteret tage stilling til, om reglerne er anvendt rigtigt eller ændre straffen.

Hvad er domstolenes opgave?

Domstolene har til opgave at kontrollere, om de to andre statsmagter overholder loven. Domstolene kontrollerer: Om de love, Folketinget vedtager, er lovlige. Det vil sige, om de er i overensstemmelse med grundloven.

Hvordan er det danske retssystem bygget op?

Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip, der betyder, at sagens parter som udgangspunkt har mulighed for at appellere rettens afgørelse til en højere instans. Den højere instans kan enten nå frem til samme resultat (stadfæste) eller ændre dommen.

Hvordan er magten fordelt i Danmark jf grundloven?

Denne tredeling beskrives i grundlovens § 3 (se kilder): ”Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Ifølge Folketingets hjemmeside (se kilder) bliver § 3 i dag forstået lidt anderledes end i 1849.

Hvad er et boudlæg?

Boudlæg er den simpleste form for bobehandling, og den benyttes kun til at afslutte dødsboer med en meget lille samlet værdi. Boudlæg benyttes kun til afslutning af dødsboer med en samlet værdi på højst 47.000 kr. ved dødsfald i 2022.

Hvornår bliver man kontaktet af skifteretten?

Skifteretten vil cirka 4 uger efter dødsfaldet kontakte den person, som bedemanden har oplyst som kontaktperson. Sagen kan både behandles ved et telefonmøde eller ved et fysisk møde i skifteretten, alt afhængig af den enkelte sag. Arvingerne skal her tage stilling til, hvordan boet skal behandles.

Hvorfor har man opdelt domstolene i tre?

Siden grundloven blev indført i 1849, har magten i Danmark været delt i tre. Princippet om magtens tredeling og domstolenes uafhængighed fra de andre statsmagter er med til at sikre demokratiet og borgernes retssikkerhed.

Hvad koster en sag i Højesteret?

Du skal betale en afgift for at anke Du skal betale 1.000 kr. i retsafgift, hvis påstanden i din ankestævning er 100.000 kr. eller derunder. Hvis påstanden er over 100.000 kr., skal du betale 2.000 kr.

Hvad er den dømmende magt?

Den dømmende magt i Danmark er ifølge Grundlovens § 3 hos domstolene (se også Tvind-dommen) og omfatter straffesager, borgerlige sager mellem private eller mellem offentlig myndighed og private og endelig sager anlagt af private om lovligheden af en administrativ afgørelse.

Hvad gør den dømmende magt?

Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, om landets love er overtrådt, eller hvem der har ret, hvis to personer eller parter er uenige om noget.

Hvad er et retssystem?

Retssystemer, juridisk betegnelse for de nationalt afgrænsede enheder, som retsregler indgår i. Et retssystem indeholder dels regler, der fastlægger borgernes rettigheder og pligter, dels regler, der giver offentlige myndigheder og borgere kompetence til at træffe juridisk bindende beslutninger.