Hvilke fordele og ulemper er der ved gensplejsning?

Table of Contents:

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved gensplejsning?
2. Hvilke negative konsekvenser kan der være af GMO?
3. Hvilke typer genteknologi findes der?
4. Hvad er et Dobbeltstrengsbrud?
5. Hvilke etiske dilemmaer kan der være forbundet med at benytte CRISPR?
6. Hvordan man ved hjælp af genteknologiske undersøgelser kan undersøge slægtskabet mellem arter?

Hvilke fordele og ulemper er der ved gensplejsning?

Fordele: De planter, man har gjort modstandsdygtige over for et bestemt ukrudtsmiddel som for eksempel Round-up, kan tåle, at man sprøjter hele marken med Round-up, uden at de genmodificerede afgrøder tager skade af sprøjtemidlet.

Hvilke negative konsekvenser kan der være af GMO?

GMO-plante kan udkonkurrere naturens arter Scenariet kan være, at man skaber nogle gensplejsede planter, som er mere konkurrencedygtige end de andre arter i økosystemet. Det betyder, at den gensplejsede plante kan sprede sig, og de andre arter fortrænges.

Hvilke typer genteknologi findes der?

Kloning forekommer spontant i naturen, men genteknologi har gjort kunstig kloning muligt. Inden for den kunstige kloning skelner man mellem reproduktiv kloning (kloning af et helt organisme) og terapeutisk kloning (kloning af DNA og stamceller).

Hvad er et Dobbeltstrengsbrud?

Cas9's nøjagtige dannelse af dobbeltstrengsbrud tillader eksempelvis indsættelse af DNA-sekvenser i helt bestemte positioner, hvormed man kan opnå nye genfunktioner. Man kan også danne mutationer, der kan deaktivere specifikke gener og dermed fjerne specifikke egenskaber fra organismer.

Hvilke etiske dilemmaer kan der være forbundet med at benytte CRISPR?

Risici ved at genmodificere ved hjælp af CRISPR Heri kan en af de største farer vise sig at ligge: At en teknik, der fundamentalt ændrer på levende organismers egenskaber, bliver så tilgængelig, at det bliver vanskeligt at kontrollere, hvem der bruger den og under hvilke forhold.

Hvordan man ved hjælp af genteknologiske undersøgelser kan undersøge slægtskabet mellem arter?

Omkring 1977 udvikledes to metoder, nemlig enzymatisk sekventering og kemisk sekventering, der gjorde det muligt at studere genernes opbygning og fx undersøge slægtskab mellem mennesker eller organismers evolution. Mutationer, som fx ses ved arvelige sygdomme, vil afsløres ved afvigelser i DNA-sekvensen.