Hvordan laver man en analyse i historie?
Table of Contents:
- Hvordan laver man en analyse i historie?
- Hvad er forskellen på kilder og fremstillinger?
- Hvilke kildekritiske begreber er der?
- Hvordan skriver man SRP i historie?
- Hvad er forskellen på en historisk kilde og en historisk fremstilling?
- Hvordan laver man en kildekritisk analyse?
- Hvad er faghistorie?
- Hvad bidrager historiefaget med?
- Hvad bidrager historie med SRP?
- Hvad er forskellen på en beretning og et levn?
- Hvilken slags kilde er der tale om?
- Hvad er en berettende kilde?
Hvordan laver man en analyse i historie?
Fælles for alle analyseværktøjer gælder det grundlæggende princip, at
man altid forholder sig kritisk til det materiale,
man inddrager og arbejder med i sin
historiske analyse. Derudover skal
man huske at underbygge sin kildeanalyse ved at henvise til eller citere bestemte steder i det
historiske materiale.
Hvad er forskellen på kilder og fremstillinger?
Det er
kilder, som siger noget om en begivenhed, hvor forfatteren ikke var tilstede. Det kunne fx være
fremstillinger i historiebøger. Enhver fremstilling er dog præget af den tid, den er skrevet i, og den person der har skrevet den ned (se Historie som fortælling) og kan derfor underlægges et kritisk syn.
Hvilke kildekritiske begreber er der?
Kildekritik handler blandt andet om at forholde sig til, hvem afsenderen er, kildens troværdighed, hvordan kildens udsagn blev til, forfatterens forudsætninger og den historiske sammenhæng, som kildne er opstået i.
Hvordan skriver man SRP i historie?
I
Historie som fag i
SRP er det meget vigtigt, at du husker at inddrage
historiske kilder. Ofte bliver
historie-faget ikke brugt rigtigt i
SRP, fordi mange tror, at de kan nøjes med at redegøre for noget
historisk,
men der skal også indgå
historisk analyse. Du kan læse mere om dette problem i
SRP-bogen.
Hvad er forskellen på en historisk kilde og en historisk fremstilling?
Kilder taler sjældent af sig selv, og en
historiske fremstilling kan hjælpe med at belyse, hvilke forhold i fortiden, en kilden kan tænkes at sige noget om.
Hvordan laver man en kildekritisk analyse?
En
kildekritisk analyse skal indeholde en grundlæggende afdækning af tekstens afsenderforhold....
Om at skrive en kildekritisk analyse- Hvem har skrevet den?
- Hvornår er den skrevet?
- Hvor er den skrevet?
- Hvem er den skrevet til?
- Hvad var dens formål?
- Hvilken sammenhæng er den indgået i?
Hvad er faghistorie?
Faghistorie - historie som videnskab InfoDel I nutidens Danmark møder vi helt overordnet to slags historie:
Faghistorie og populærhistorie. I
faghistorie er det et krav, at der anvendes historiefaglige metoder og teorier til at undersøge fortid (læs mere herom i kapitel 2 og 5).
Hvad bidrager historiefaget med?
analyserer fortiden og ikke noget, der stammer fra fortiden. En historisk fremstilling er en tolkning af kilder og andre fremstillinger. Museumsudstillinger, biografier og historiske roma- ner er andre eksempler på historiske fremstillinger. Historiske fremstillinger er nødvendige, når man arbejder med kilder.
Hvad bidrager historie med SRP?
Faget er centralt for elevernes almendannelse og
bidrager med et
historisk perspektiv pånationale og internationale politiske, økonomiske, sociale og kulturelle problemstillinger, og giver indsigt i fortidsfortolkningers betydning for både individers og fællesskabers identiteter.
Hvad er forskellen på en beretning og et levn?
Begreberne bruges til at skelne mellem de forskellige måder, som historikere kan vælge at bruge deres kilder på. Hvor alle ting fra fortiden er
levn, er det kun menneskeskabte fortællende tekster (skriftlige, lydlige eller audiovisuelle), der er såkaldte
beretninger. Et
levn vidner om den tid, som den er skrevet i.
Hvilken slags kilde er der tale om?
Det er særdeles vigtigt ALTID at forholde sig til,
hvilken type
kilde, der er
tale om. Er det et personligt brev, et læserbrev, et uddrag af en udgivet bog, en
tale, en lovtekst, en inskription eller en fysisk
kilde, som fx et billede, en genstand eller en bygning?
Hvad er en berettende kilde?
I modsætning til de normative
kilder er de deskriptive eller
berettende kilder. Dvs. tekster som prøver at beskrive en samtidig virkelighed. Alle beretninger fra fortiden må nødvendigvis læses med visse forbehold.